Stenhus ved San Donato di Mango

ejendom: Kurdahl Arne – Nielsen Lis Hoejgaard (Danmark)

renovering 2008 – 2010

Beliggende i Regione San Donato i Mango komune (Cuneo)

Piemonte ITALIA

Huset ved Mango er helt igennem opført i Langhe-sten, på klassisk vis uden cement, hvor større og mindre sten er nøje afpasset. Det er et smukt eksempel på den lokale håndværksmæssige formåen ift. at udnytte og påskønne de lokale ressourser.

Huset er dimensioneret og optimieret efter det formål, det skulle tjene. Ved restaureringen er der langt vægt på at bibeholde de rurale kendetegn ved bygningen, dog med en mindre udvidelse, som er tilrettelagt uden at ændre på husets ydre æstetik.

De gennemførte restaureringsarbejder bestod overordnet i: afbankning af puds overalt indvendigt som udvendigt, omlægning og modernisering af taget, delvis udvidelse af husets bredde, fugning af samtlige indvendige stenvægge, fremhævelse af originale staldlofter ved sandblæsning, opførelse og oppudsning af skillevægge ifm.badeværelser, indførelse af hidtil ikke-eksisterende el- og VVS-installationer, udgravning og nyetablering af ventilerede gulve samt indsættelse af nye døre og vinduer.

Der er lagt et stort arbejde i at mindske fugtpåvirkningen af huset fra omgivelserne, idet huset oprindeligt havde 2 sider med jordtryk. Der er foretaget en større udgravning bagved huset og lagt dræn omkring hele huset. Indvendigt er gulvene udgravet ned til ca. 50 cm under fundamentet, efterfulgt at nødvendig underfundering, hvorefter der er lagt et ventileret gulv vha. såkaldte “igloo”.

Udover de indgreb, som havde til formål at bevare den oprindelige struktur samt afhjælpe fugtproblematikken, er der etableret en overdækket terrasse, som fungerer som en yderligere udvidelse af husets køkken.

Bevarelse af husets karakteristika og brugen af nøje udvalgte materialer, kompatible med det rustikke lokale miljø, har ført til et kvalitetsmæssigt højt resultat af restaureringen.

Også valget af indretning understreger husets rene og enkle udvendige former og giver en fortryllende indvendig stemning.

Skriv en kommentar